logo

Hvorfor Kingdom reddede og #ALIVE svigtede det sydkoreanske horror-benchmark sat af den klassiske film, Train To Busan

Før 'Parasite' satte Sydkoreas intelligente filmproduktion ud i verden, havde 'Train To Busan' givet dem en forsmag på det. Mange mennesker så den først for at stille deres nysgerrighed efter at se en zombieapokalypsefilm og blev slet ikke skuffede.

Dette var helt tilbage i 2016. Den koreanske kultur havde ikke fundet vej til det almindelige publikum, den holdt sig for det meste ved grænserne – den var lige begyndt at vokse i Indien. Nogle mennesker ved måske stadig ikke engang, at 'Train To Busan' faktisk er en sydkoreansk film. Det gjorde min mor heller ikke, før jeg fortalte hende, at jeg ville skrive et indslag om det. Med et utroligt skuespil af Gong Yoo som Seok Woo, 'Parasite'-berømte Woo Sik Choi og andre skabte filmen instrueret af Yeon Sang Ho et helt nyt benchmark for gyser-thrillere - især i Zombie-apokalypsen. Filmen er intens, giver dig et adrenalinsus hvert andet minut, er meget tæt på virkeligheden, meget struktureret og har endda en meget troværdig slutning. Det er hoppe skræmmende og psykologisk skræmmende også.

Tre år efter dette, da den koreanske kulturkærlighed voksede hurtigt, blev 'Kingdom' udgivet i 2019 på Netflix. Forskellig i hvert aspekt af 'Train To Busan', 'Kingdom' (To sæsoner) er et tidstypisk politisk gyser-thrillerdrama. Den rammer den rigtige mængde blod, rædsel, rædselsvækkende scener, der bliver hængende i din hukommelse, action og blodige zombier. En velskabt serie med en detaljeret historie, 'Kingdom', skrevet af Kim Eun Hee, er i en liga for sig. Det er uhyggeligt, det er spøgende og vidunderlig æstetik plus historie på samme tid. Et zombiedrama kan ALDRIG blive bedre end dette.

Et år senere, i juni 2020, udkom filmen #Alive - med mange opstillede forventninger og øjne. Den afkrydsede boksene for at være en fantastisk thrillerfilm - Fra landet 'Train to Busan' og 'Kingdom'? Ja. En zombieapokalypse? Ja. Lovet rædsel? Ja. Når det er sagt, at det svigtede forventningerne, vil jeg også gerne sige, at de forventninger bestemt var høje. Den blev udgivet på det tidspunkt, hvor verden blev kørt med Covid-19-pandemien og sad fast derhjemme. Den handler om en ensom teenagedreng (spillet af den charmerende, prisvindende Yoo Ah In), der elsker at blive alene, og som heldet ville have det, nu er alene i en etagebygning under en zombieapokalypse, hvor den eneste måde at overleve på (f.eks. nu) er at blive hjemme. Det rammer lige derhjemme, men lige så tilbagelænet vores hovedperson er, bliver historien lidt den samme. Det er mere som om, at du bare er skubbet ind i fortællingen, og der er ikke meget at vide eller gøre – andet end at kæmpe mod monstre, give jump scares og selvfølgelig have én karakter, der er ekstremt håndværksmæssig (spillet af den talentfulde Park Shin Hye).

Her er hvad der fejler '#Alive' - det giver os ikke rigtig noget nyt. For eksempel var 'Train To Busan' et eksperiment, der tydeligvis virkede - en far, der rejste med sit barn for at fejre sin kones fødselsdag, stødte på en skat af zombier og kat-og-mus-spillet med ordentlige op- og nedture i historien. 'Kongedømmet' tilbød os en helt ny smag af 'sygdommen', der foregår i det 16. århundrede præget af politik og korruption. Alle tre af dem gjorde et fantastisk stykke arbejde med grafik - hvilket fik det til at se ekstremt grafisk ud. '#Alive' gjorde også et anstændigt nok arbejde til det. Men mens 'Kingdom' og 'Train To Busan' altid gav os noget at se frem til, var '#Alive' en smule mere forudsigelig. For ikke at sige, at det ikke er en god film - slet ikke. I alt dets aspekt gør det et godt stykke arbejde ved ubevidst at reflektere over de store psykologiske effekter, der kan opstå, når man sidder fast derhjemme (hvilket mange mennesker var i denne globale pandemi). Men hvis vi skulle sammenligne det med de største blockbusters, der kommer fra det faktiske zombie-apokalypseland, lykkes det ikke at ramme målet med en margin.

Det, der virker for '#Alive', er den mentale udmattelse, der fremvises i filmen. For 'Kingdom', udover den upåklagelige forfatterskab og regi, endnu en afspejling af virkeligheden – hvor dumme og korrupte mennesker egentlig ikke brød sig om andre. Når de kunne have stoppet 'pesten' i at sprede sig, i stedet for deres interesse (god eller dårlig), så lad den brede sig. Hvad angår Train To Busan', er det sandsynligvis den eneste Zombie-film, der vil få dig til at fælde en tåre.

Uden tvivl ændrede 'Kingdom' og 'Train to Busan' landskabet for, hvordan zombie-thrillere er beregnet til at være, på verdensplan.

online indiske tøjbutikker i usa

Læs også: Skulle Ji Soo have taget økonomisk ansvar for skaderne påført River Where The Moon Rises?

Hvad synes du om de tre zombie-gyserfilm/dramaer nævnt ovenfor? Hvis du skulle rangere, hvordan ville de rangere for dig? Fortæl mig dine synspunkter i kommentarerne nedenfor!